Tekst af Axel Boisen

”Jeg synes, at det var rigtig svært i flygtningelejrene og se de her ligklæder på børn. Den del af den humanitære bistand var jeg ikke tiltrukket af,” forklarer Louise, der har været udsendt til en lang række afrikanske lande, hvor hun for FN både har arbejdet med udviklingshjælp og flygtningehjælp. Og her i verdens fattigste område har hun oplevet, hvad hun selv betegner som for meget.

”Der er ting, jeg ville ønske jeg ikke havde set, men man lærer jo at finde ud af, hvordan man får dem til at passe ind i den historie, man kan overleve med. I dag ved jeg, hvad det vil sige at leve et sted, hvor der er utrygt,” siger Louise og understreger, at det ofte ikke var hende selv, der var i farezonen.

”Det er jo ikke fordi, jeg har gået fodpatruljer, men jeg har arbejdet meget heroppe i Northern Frontier, ved de kæmpestore flygtningelejre mod Somalia og oppe ved Uganda.”

AK 47 og myggenet

Louise er uddannet i udviklingsstudier og geografi fra Roskilde Universitet og har været udsendt til Afrika med FN i ni år, inden hun bliver ansat i Forsvaret. En del af Louises arbejde har været at rejse i Nordkenya, hvor hun har været under konstant beskyttelse af det kenyanske militær.

”Folk har ikke specielt meget lyst til at røve dig, men der er rigtig meget kvægtyveri i de her områder og derfor også masser af store AK-47 og andre ting, som er mindre rare at komme i berøring med,” forklarer Louise.

Som udsendt af FN skal du være til stede i verdens værste kriser, og det kan til tider være en større udfordring end de rent personlige faremomenter, fortæller Louise.

”Når man er præget så meget af det og ser det så meget, så bliver jeg da ked af det. Og jeg er tit gået ind på værelset om aftenen, i min lille myggenetkuppel på min betonseng og grædt, fordi det er da frygteligt,” slutter Louise, der i dag er chef for rekrutteringssektionen i hjemmeværnskommandoen.