Tekst af Axel Boisen

”Jeg synes, at det var udfordrende at skulle indordne sig og agere efter nogle andre kønsroller, end dem vi har hjemme i Danmark. Særligt i forhold til amerikanerne og de andre koalitionsstyrker,” fortæller Lotte. Hun er udsendt til Kabul i Afghanistan i 2011 og 2012 som kaptajn i den danske hær, hvor hun er leder af en NATO-indsats mod analfabetisme og for at udbrede ligeberettigelse. ”Jeg boede i Green Zone i Camp Eggers. Lejren var dimensioneret til ca.1600 mennesker, men vi boede næsten 3000. Hvis du lukkede øjnene og strakte armene, kunne du ikke undgå at røre ved et andet menneske hele tiden.”

Lejren er ledet af amerikanerne og langt de fleste soldater er fra USA. Og det opleves tydeligt i hverdagen. ”Vi var kun tre danskere. Resten var primært canadiere, amerikanere og briter og så en myriade af andre smånationer ligesom os selv, men det var primært amerikanske og britiske regler der var toneangivne, og det var til tider meget, meget fjollet.”

Selv skyld i voldtægt
Som så mange andre danske udsendte i koalitions- eller NATO-styrker, så kommer det som en overraskelse, at det ikke er de lokale afghanere eller irakere der er en daglig kulturel udfordring, men derimod de allierede kolleger.

”Min oplevelse af det amerikanske forsvar er, at det er de kvindelige soldaters pligt at sørge for, at de ikke bliver udsat for et overgreb. Så der hænger sedler alle steder på dametoiletterne om, hvordan man undgår at blive overfaldet, og hvem man kan henvende sig til, hvis man er blevet krænket eller overfaldet,” forklarer Lotte. Efter en træning en sen aften, møder hun en mandlig kollega, der insisterer på at følge reglerne og følge hende gennem lejren. Man skal nemlig have en walking buddy (direkte oversat, en gå-ven), hvis man færdes i lejren som kvinde. Lotte accepterer nødtvunget, men kan ikke dy sig for at trykke den amerikanske oberst lidt på maven ved at antyde, at han lige så godt kunne være overfaldsmand.

”I bedste danskerstil og syg jysk humor kommer jeg til at sige til ham: Hvad er det der gør, at det ikke kunne være dig? Han hopper væk fra mig og med begge hænder fremme sådan råber han ad mig: Don’t accuse me!” Lotte skal bruge mange ord og forklaringer og undskyldninger for at få talt hendes gå-ven ned igen.