Tekst af Axel Boisen

”Jeg havde en nem udsendelse, for jeg var i færre ildkampe end mange andre. Og jeg havde følelsen af, at chancen for, at de ville ramme mig, var meget lille. Jeg følte mig en smule usårlig,” fortæller Niels, der har været udsendt tre gange til Afghanistan, hvor af den første var mest præget af action.

”Jeg vidste godt, at det var en løgn på det tidspunkt, men den virkede faktisk for mig. Og gjorde nok, at jeg var mindre presset i mange situationer,” siger Niels om det at føle sig usårlig.

Som Niels bliver ældre, bliver han også mere forsigtig. På hans senere udsendelser får han opgaver inde i Kabul by. ”Vi er ikke slaver af vores gener, men der er noget evolutionært over, at unge mænd er mere risikovillige,” forklarer Niels. ”Kommer man over 30 år, så bliver man bare mere tilbageholdende. Det har jeg kunne mærke i hvert fald. Der skulle ikke meget til, før jeg aflyste et møde for at undgå at køre ude i Kabul by. Jeg syntes ikke, at det var det værd at risikere noget.”

Et nyt Forsvar
Niels er i dag forfatter, klummeskribent og aktiv debattør med blandt andet en blog i Politiken. Han har taget en kandidatgrad i historie og er i november 2018 aktuel med en bog om den danske asylpolitik. De mange jern i ilden er et udtryk for, at Niels mener, at det er vigtigt at deltage frem for bare at stå på sidelinjen og råbe op. Og den aktive deltagelse var nemmere og mere ligetil i 2009, hvor det danske Forsvar var aktiv i Afghanistan.

”Jeg er fra en generation, der ikke længere er i Forsvaret. Når jeg møder unge soldater, så er de glade for, at de ikke skal udsendes, men de er også spændte på, hvordan de ville kunne håndtere en ildkamp,” siger Niels.

Under den første udsendelse til Helmand i 2009-2010 dør otte af danske soldater og et større antal danskere kommer derfra med skader på krop og sjæl. Niels er dog sluppet både for de rent fysiske mén, men også de mentale skader.

”Jeg var udsendt som sygehjælper, så det var min opgave at lave livsreddende førstehjælp på folk, der kom til skade,” siger Niels og slutter: ”Jeg var glad for at være sygehjælper. For næsten ligegyldigt hvad der skete, så følte jeg, at jeg kunne handle. Jeg tror magtesløsheden er svær for mange soldater.”