Tekst af Axel Boisen

”Hvordan forholder du dig som dansker til noget, som er en kutyme i et andet land?” Sådan spørger Jacob, der har været udsendt til Kosovo, Kashmir, Mail og Afghanistan. Han er i dag officer af reserven og har både prøvet det nære på Balkan, det voldsomme i Afghanistan, det super fattige i Kashmir og det stenalder-agtige i Mali. I disse lande har han forstået, hvor langt der er fra de drømme, man kan have på andre folkeslags vegne, til den virkelighed, der rammer en når som helst.

Skrig i mørket

”Det var en nat, lige inden jeg skulle hjem fra Mali,” fortæller Jacob. ”Der boede jeg i et hus med fire andre officerer, hvor jeg er den eneste dansker. Jeg bor nede ved Nigerfloden, en gigantisk flod som løber i den sydlige del af Mali. Og der vågner jeg så ved et skrig, der lyder som om, at det kommer nede fra bredden. I starten tænker jeg, om det er noget, jeg har drømt – men så kan jeg høre, at der bliver skreget igen.”

Ude i køkkenet møder Jacob en af de andre officerer og de beslutter sig for at finde ud af, hvad det er, der skriger. De tænker, at det er et menneske i nød, og tager deres udstyr på.

”Vi mødes igen nedenunder i stuen. Så kontrollerer vi lige, at vi har det hele med. Vi har sådan nogle pandelygter, der sidder på hjelmen – om de virker. Radioen virker. Og vi har ladt vores våben.”

FN skal sikre våbenhvile

Jacob er del af det danske bidrag til FN’s indsats i Mail. FN har indsat en styrke, der består af ca. 12.000 soldater, observatører og civile, som skal sikre våbenhvilen mellem regeringsstyrkerne og oprørsgrupperne. Danmark deltager med nogle få mand, og er en del af en transport-turnus med en Hercules. FN skal beskytte lokalbefolkningen mod forskellige former for terror og voldshandlinger i et land, der står uden et ordenligt fungerende politi.

Og hvad vil det så sige at beskytte lokalbefolkningen, når den er til fare for sig selv? Det spørgsmål må danskeren, Jacob, stille sig selv i en lille hytte en bælgmørk afrikansk nat i verdens 8. fattigste land. Det er i midten af nullerne. Hjemme har den danske økonomi aldrig været stærkere og det største problem, vi har, er at finde ordentlige polske håndværkere til tilbygningen af parcelhuset, som vi betaler med rentefrie lån.

Ubærlig umenneskelighed

”Der ligger en lille træhytte 100 meter fra vores hus – ude på en bred, helt alene. Og det virker som om, det er derude lydene kommer fra,” fortæller Jacob. De to soldater ”bokser sig frem” til huset.

”Det passer med, at det er mig, der når frem til hytten først og skal gå ind i hytten. Så åbner jeg døren og lader pandelygten glide henover, samtidig med mit våben følger lyset. Hvis der kommer et eller andet, kan man skyde med det samme,” forklarer Jacob. Han undersøger hytten, mens hans kollega sikrer området udenfor huset.

Lyset rammer en pige, der ligger henne bagest i huset – hun ser ud til at være 10 til 12 år gammel. Hun bløder kraftigt fra skridtet.

”Det første, jeg tænker, er, at hun er nok blevet gravid og har lavet en abort på sig selv. For hun bløder helt sindssygt.”

Jacob tager sin fragmentationsvest af og giver pigen sin T-shirt.

”Hun tager den forskræmt, og holder den ned til sit skridt, og så tager jeg mine ting på igen. Så siger min kollega ude på den anden side, at der kommer tre mænd mod hytten.”

Jacob kan høre, at hans kollega på fransk får fundet ud af, hvad der foregår.

”Det er faren til pigen og to af hans venner, som var i gang med at omskære pigen. Så havde de skåret hende med en halvsløv lommekniv, nok. Og havde så opdaget, da hun blødte, og at de nok lige måtte hente nogle klude. Så alle tre var smuttet væk, mens hun så lå alene og forblødte inde i hytten,” fortæller Jacob og slutter nærmest opgivende:

”Men det er omskæring. Det er vel okay? Det er jo tradition! – Deres måde at gøre ting på. Hvad stiller du op…?”