Tekst af Ann-Christina Salquist

”Det er jo ikke ufarligt. Men det er jo heller ikke ufarligt at køre i trafikken – der er en risiko, men det er der også andre steder i verden”, eksemplificerer Lene.

Hun er udsendt som kaptajn på hold 9 til Irak i 2007. I begyndelsen af året forlader andre allierede lande koalitionen, og den danske regering meddeler i februar, at Danmark vil trække sine tropper ud af Irak med afslutning af august samme år. For Lene er arbejdet det samme, nemlig at løse en opgave hun var uddannet til.

Lene er kompagnichef for ca. 100 soldater og har dermed det formelle ansvar for en masse mennesker på hold 9.

Medierne har magten

Som Anders fortalte i ‘Contact IED’, var hold 6 i Afghanistan ramt af flere vejsidebomber med dødelig udgang for flere danske soldater, men inden da havde der været en lang række kampe både i Irak og Afghanistan, som havde fået stor mediebevågenhed. Så mediebevågenheden var stor og omtalen af krigene i både Afghanistan og Irak fyldte meget. I Irak især fordi der var en del artillerinedslag i lejren, hvor de danske udsendte boede, og som blev rapporteret hjem og fik mediernes opmærksomhed. 

Det var ikke altid for det bedste i forhold til de udsendtes pårørende hjemme i Danmark, der ofte blev konfronteret med, at deres kære var langt væk blandt banditter og bomber, og dem derhjemme kun kunne sidde og vente på at få fat i deres udsendte pårørende.

”Vi havde besøg af en del journalister dernede, som også selv prøvede det med artillerinedslag. Det var vi nødt til at forholde os til. Men vi havde nogle gode sikkerhedsprocedurer – for det også.” fortæller Lene.

Lene har erfaring med at være udsendt, og familien også. Se også Lenes fortælling om lokalbefolkningen i Afghanistan, der bare gerne vil have fred til at leve deres liv.

”Hele forløbet op til min udsendelse var et stort ønske om at komme ud i verden og få lov til at bidrage med det, jeg kunne. Være soldat, være leder og få lov til at føre de mennesker, som jeg har skabt et tillidsforhold til,” fortæller Lene.