Tekst af Ann-Christina Salquist

Thorbjørn taler meget – og gerne om sine missioner, da de internationale missioner på mange måder har været med til at forme hans liv – både arbejdsmæssigt og privat.

Én af de missioner, der ikke udviklede sig helt efter planen, var missionen til Aserbajdsjan, hvor han var sendt ud som konvojleder for at køre med fødevarehjælp. Missionen fandt sted i starten af 90´erne kort efter Sovjetunionens sammenbrud.

I det han krydser grænsen fra Tyrkiet til Iran begyndte problemerne. Thorbjørns lokale tolk blev kortvarigt tilbageholdt af Iranerne og bliver frigivet efter en time, hvorimod historien med Thorbjørn tager en noget anden drejning, da han skal forlade Iran igen. Først efter et par dage bliver Thorbjørn endelig løsladt og kan køre videre til Aserbajdsjan.

På den private front

Privat har Thorbjørns internationale udsendelser fået stor betydning for det menneske han er. Det har gennem årene kunne mærkes – særligt hos de pårørende. Et eksempel er på hans 40-års fødselsdag, hvor hans mor i sin tale fortæller, at hun i 20 år har haft vanskeligt ved at kome sig over, at han som helt ung kom hjem til sine forældre og meddelte, at de lige skulle organisere hans begravelse, hvis det nu skulle gå galt.  

I dag arbejder han fortsat for Beredskabsstyrelsen, hvor hans primære fokus er at uddanne de, der fremadrettet skal udsendes til internationale missioner. Indtil for ganske nyligt var han sikkerhedsrådgiver, når nye missioner skulle vurderes.