Tekst af Ann-Christina Salquist
I 2014 bliver de første udbrud af Ebola konstateret i Vestafrika. De tre områder, der er hårdest ramt er Sierra Leone, Guinea og Liberia.
Ebolaudbruddet i Vestafrika, var den hidtil største ebolavirus-epidemi, der har været rapporteret af WHO. Både når man tænker på, hvor mange smittede og døde, der var samt den geografiske spredning.
En epidemi, som det internationale samfund er med til at stoppe. Blandt andet sender Danmark sundhedspersonale og beredskabsfolk afsted til Sierra Leone.
Og som Søren beskriver det, så er ebola rigtig, rigtig grimt. Dødeligheden blandt de personer, der bliver smittet med ebola er op til 74 % i de lande, der var ramt af udbruddet. (Kilde: Statens Seruminstitut)
Men hvad er fakta?
Ebola er ekstrem smitsom, hvis man kommer i berøring med væsker fra en såret person. Det kan være sig sæd, blod, opkast og sved. Og er man først ramt, så er dødeligheden temmelig høj.
Fra du bliver smittet, til symptomerne indtræder går der typisk 8-10 dage, og går det den helt forkerte vej, så dør man af blødninger. Blødninger fra alle åbninger i kroppen. Blødninger, som ikke står til at stoppe. Så det udsendte sundhedspersonale har haft en primær opgave om at lindre og oplyse.
Men hvad er fakta, og hvad er farer? For Søren har det været vigtigt altid at sætte sig ordentlig ind i fakta, og med fakta kan man imødekomme meget – og med forberedelse kommer professionalisme.
”Alle, der er udsendt, er forberedte. Mit job er at tage ud og hjælpe folk i nød. Det er det, jeg er sat i verden for. Og det skal jeg gøre, og det skal jeg gøre professionelt. Være forberedt og professionel. Altså være superforberedt. Det er det, der gør professionalismen”, afslutter Søren.
Hør også Jørgen fortælle om sin karantæne efter udsendelsen til Sierra Leone i ´Ebola Osteklokken´.
Kort om Søren
Søren er uddannet brand- og redningsinstruktør og arbejder til dagligt i Beredskabsstyrelsen, hvor han blandt andet fortsat aktivt deltager i missioner i katastrofeområder.
Andre kender ham måske fra hans tid som journalist og Tv-vært, hvor han blandt andet lavet programserien ”med livet i hænderne”.