Oplevelser i bagagen
I denne fortælling møder vi Jette, der ærligt fortæller om sjove anekdoter om italienske Carabinieri, meget nysgerrige serbiske brigadechefer, men også om de oplevelser, der sætter sig i hjertet – og tanken om, hvornår er det, at ens rygsæk bliver for fyldt med tunge oplevelser og sindet knækker.
Del fortællingen med dit netværk
Tekst af Ann-Christina Salquist
Albinus begyndte sin militære karriere i 1988, da hun uddannede sig som reserveofficer. I 1990 fortsatte hun grundlæggende uddannelse som officer indtil 1995, hvor hun tilbragte et år på Hærens Officersskole. Derefter var hun på Forsvarsakademiet (2001-2003). I 2009 fik hun en mastergrad i idræt og velfærd fra Københavns Universitet
Albinus blev premierløjtnant i 1990, kaptajn i 1996, hvor hun tog en tur til Balkan som efterretningsofficer. Et sted, hvor hun tidligere har været på interrail med sin daværende kæreste, men hvor hun nu er retur i et krigshærget land.
Udsendelsen til Balkan bringer flere sjove anekdoter med sig, men giver også nogle oplevelser, “der sætter sig i hjertet”, som Jette fortæller.
Et af de møder, der sætter sig, er mødet med den unge kvinde med et lille barn og dennes mormor. Lyt til fortællingen og hør om, hvorfor det netop er denne fortælling og ikke det at se en mand træde på en mine, der påvirker.
Hun har været udsendt på missioner i Bosnien (SFOR 1999-2000), Kosovo (KFOR 2006-2007) og Afghanistan (ISAF 2014). Og ved også, at der måske kommer en dag, hvor hendes rygsæk er fyldt og alt knækker. Hør Jette fortælle om hendes tur til Afghanistan, hvor de måtte skubbe hendes amerikanske chef i retning af noget professionel hjælp.
I dag er Jette Albinus generalmajor og chef for NATO Multinational Headquarter i Letland. Du kan læse mere om generalmajorens opgaver og karriere lige her.
Hør de udsendtes fortællinger
Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.