Crystal Arrow – En seriøs øvelse

Tekst af Ann-Christina Salquist

Nogle vil mene, at missionerne i Estland og Letland ikke er rigtige missioner, når og hvis man eksempelvis sammenligner med missionerne til Irak og Afghanistan. Men det er måske de allervigtigste missioner, som Danmark har bidraget til i rigtig, rigtig mange år. 

“…På en eller anden måde er det det samme som motivationen for mine tre andre udsendelser. Det er, at det er en del af mit arbejde. Jeg er som sådan ikke superpatriotisk om, at den danske måde at gøre det på, er den rigtige. Men jeg har en tro på, at det danske forsvar spiller en udenrigspolitisk rolle. Jeg har også en stor tro på, at i forhold til Danmarks størrelse, så er vi forholdsvis meget med ved bordet. Det kan godt være, vi ikke bestemmer så meget, når der kommer til stykket, men vi er med. Og det vil jeg egentlig gerne være en del af at understøtte. Så jeg er ligeså motiveret for den her mission, som jeg var for de andre…”

Virkelighed versus øvelse

Crystal Arrow var en gigantisk øvelse med 16 deltagende nationer, som strakte sig over 8 dage og blev gennemført indenfor rammerne af et scenario, hvad der ville ske, hvis den Russisk Bjørn skulle krydse grænsen til NATO. 

Mikkelsen deler sine positive erfaringer fra samarbejdet med de andre nationer under Crystal Arrow. En af de ting, han bemærker, er, hvordan det har været med til at styrke ham som delingsfører og officer. Særligt i forhold til at samarbejde med Danmarks allierede, herunder både at få viden om og erfaring med de styrker, som Danmark samarbejder og træner med fra forskellige lande – “Vi deler både værdier, men også den samme måde at “kæmpe krig” på”. 

Øvelsen Crystal Arrow blev udført med fokus på konventionel krigsførelse, noget som der ikke blev trænet og udøvet i Afghanistan, men som er den virkelighed, det danske forsvar i dag er vendt tilbage til at øve og uddanne sig i. 

Meningsfuld mission 
Mikkelsen ser missionen som yderst meningsfuld. Han understreger vigtigheden af at have muligheden for at træne og udvikle sine kernefærdigheder i en realistisk krigssituation. Noget, som vi også får bekræftet at de to andre, vi har interviewet – NfP var en mulighed for at nørde “soldaterlivet” og blive en rigtig dygtig soldat. 

Støtte og opbakning hjemmefra
Det er ingen hemmelighed, at det har været svært at få enderne til nå sammen og at det for nogle af soldaterne har været svært at forklare hjemmefronten og baglandet, at de nu er væk i seks måneder (bare 90 minutter væk i fly) – og grundlæggende ikke er i krig. Derfor har Mikkelsen også skulle bruge en del tid på at gøre missionen “spiselig” for soldaterne, især med hensyn til forventningsafstemning og muligheder for familiebesøg. 

Opbakningen hjemmefra har været og er afgørende for Mikkelsen og hans kammerater. Han mener, at selvom det har været udfordrende at være væk i lang tid, har de fleste forståelse for soldaternes opgave og værdsætter deres bidrag til internationale missioner.

Afslutningsvis siger Mikkelsen: 

I Afghanistan flyttede jeg mig rigtig meget i forhold til min modenhed. Men under min udsendelse til Letland har jeg haft det fornødne overskud og overblik til bedre at backtracke og se, hvad der gik godt og mindre godt – og derfra så se, hvorfor det ikke gik godt.

Og jeg vil helt klart gøre det igen – og opfordre andre til at tage af sted. Særligt, hvis man er tiltrukket af soldaterlivet. Så er det en del af vores DNA at løse soldateropgaver – og en del af en soldats opgaver er at blive udsendt og løse den opgave, vi er stillet.