Tilbage til naturen
På en tur i Grønlands vilde natur får danske veteraner vigtige erfaringer med indre ro. Samtidigt dannes et samarbejde mellem Grønland og Danmark om at imødekomme grønlandske veteraner.
Del fortællingen med dit netværk
LÆS OGSÅ
Artiklen om helbredende Grønland
Skrevet af Emil Hougaard, journalist, udgivet første gang i Flagdagsmagasinet 2024
I Qooqqut kan man kun høre vinden. Der er ingen træer, som den kan hvisle i, så den suser blot i ørerne. Johnny Frederiksens lette, faste skridt glider nærmest helt ubesværet gennem den genstridige arktiske pil.
“Det giver virkelig noget godt til hjernen at komme ud og se hvordan naturen er. Det er simpelthen det rene guld. Jeg har sovet igennem, og det er første gang i lang tid,” siger Johnny Frederiksen.
Johnny er deltager på en tur for danske veteraner, som foreningen Veteranprojekt Grønland arrangerer. Veteranerne inviteres med til Grønland i anerkendelse for deres indsats i det danske forsvar. Men for flere af deltagerne, som lider af ptsd, har ture som denne også healende potentialer. En del af turen foregår nemlig inde i Nuuk-fjorden, langt væk fra den hverdag, som de fleste af deres udfordringer befinder sig i. At komme så langt væk kan hjælpe dem med at finde ro – en vigtig erfaring, de kan tage med sig hjem.
“Meget af det som ligger bag projektet er at skabe den slags oplevelser, hvor man kan glemme sig selv lidt. Eller i hvert fald glemme sin hverdag. Og så er det vores håb, at man kommer til at føle sig glad fordi man er befriet for de her ting. Så er der selvfølgelig stadigvæk en masse udfordringer, man skal arbejde med, men man får en oplevelse af et højere niveau af glæde og frihed, som man får lov til at tage med sig,” siger Gerth Sloth Bertelsen, der er formand for foreningen Veteranprojekt Grønland
At naturlige landskaber kan give os ro har de fleste nok en erfaring med. Men hvorfor kan være svært at forklare. Simon Høegmark er Ph.D i naturbaseret psykologi. Han arbejder gennem workshops og foredrag med at hjælpe mennesker med at genskabe kontakten til naturens systemer, fordi han har erfaring med at det kan give mennesker et bedre fysisk og mentalt helbred.
“Det er jo en evig rejse at vende tilbage til det, vi kommer fra. Vi er jo en del af økosystemet. Det glemmer vi lidt en gang imellem, men vi er natur. Vores nervesystemer og vores krop er tilpassede over flere hundrede tusinde år til at være i naturen og forstå de signaler, den sender. Så når kroppen skal restituere, så er det faktisk der, den sparer allermest energi,” fortæller Simon Høegmark.
Det med at restituere er noget, der bliver talt meget om på turen. Mange af deltagerene er positivt overraskede over deres søvn.
“I min ptsd-behandling har jeg fået en masse gode redskaber og hjælpemidler til at få ro på mit tankemylder for at kunne sove. Men de sidste 3 dage af mit liv har været den bedste nattesøvn jeg overhovet har haft. Og det giver ingen mening. At overnatte et fremmed sted, hvor andre mennesker har adgang, ville normalt have givet mig de værste nætter overhovedet. Men de sidste par dage har jeg haft den bedste søvn i mit liv,” fortæller Henrik Tobiesen.
Rundt omkring i landskabet ligger nogle få hytter, men ellers er der ingenting, som mennesker har skabt. Gruppen går i enkeltkolonne på en trampesti som er den vandrerute, der fører op gennem passet mellem to fjelde. Jo længere vi går, desto mere bliver vi til en gruppe, der arbejder sammen, og hvor alle lægger mærke til hinanden.
“Løs sten,” siger Johnny og peger ned imens han ser at Terry bagved ham har modtaget beskeden og set hvilken sten, ham taler om.
“Løs sten,” siger Terry, og så videre ned langs rækken. Det er tydeligt at se, at deltagerne genfinder noget af soldater-fællesskabet på vej gennem landskabet.
“Mange af de veteraner, som er skadet med ptsd, isolerer sig rigtig meget. Så en del af vores arbejde er at forsøge at genskabe netværk for veteranerne. Og det sker helt automatisk, når vi er så langt væk fra alt andet. Der er ikke andre en hinanden. Det skaber meget hurtigt nogle virkelig gode relationer,” fortæller Gerth Sloth Bertelsen.
Hver aften holder gruppen et møde hvor vi deler vores erfaringer med dagen. Her fortæller alle på skift hvilken dag, de har haft. Der dannes hurtigt tillid mellem deltagerne, fordi alle bliver klar over at de ikke bliver dømt her.
“Hvis nogen fortæller, at de er lidt fyldt op, er der ikke én af de andre, som rynker på næsen,” siger Henrik Tobiesen om aftendelingerne.
[Noget om hvad det kan gøre at rumme hinanden. Evt. Simon høegmark?]
“Deltagerne får en værdi i at være med på en tur, hvor man skal gøre noget for andre – den følelse af at nogen har brug for os, som vi allesammen kender. Den kan godt være svær at opnå, når man føler sig alene med sin ptsd” siger Gerth Sloth Bertelsen.
Danmark vil opsøge veteraner i Grønland
Foreningen Veteranprojekt Grønland arbejder også for at skabe netværk blandt de grønlandske veteraner, som anslås at tælle mellem 120 og 160 personer. Derfor arrangeres turen hvert år samtidigt med Flagdagen, som turens deltagere afholder i Nuuk sammen med lokale veteraner, borgere og politikere.
Der findes meget lidt viden omkring veteraner i Grønland. Derfor er leder for de opsøgende rådgivere hos Forsvarets Veterancenter, Christian Wiggers, med på årets tur.
“Der er behov for politisk anerkendelse af veteraners tilstedeværelse i Grønland, og at de skal bindes tættere sammen til veterancentret i Danmark. Veteraner i Grønland skal i større omfang oplyses om Danmarks støttemuligheder,” siger Christian Wiggers
Undervejs på turen har Christian Wiggers brugt tid på at tale med de deltagende veteraner og holde møder med forskellige aktører, som er relevante for det opsøgende arbejde.
“Jeg har fået et indblik i en del af rigsfællesskabet, hvor man ikke har været i stand til at yde det, som man egentligt gerne ville, så det er vigtigt at have samtaler med nøglepersoner for at skabe kendskab til grønlandske veteraner og der ligger et stort arbejde forud med at skabe kontakt til dem”, siger Christian Wiggers.
Forsvarsministeriet arbejder for tiden med et projekt i samarbejde med de grønlandske kommuner om at opsøge veteraner i Grønland.
“Forskellen på behov fra veteraners side i Grønland er forskelligt fra Danmark, fordi man som veteran i Grønland har levet lidt skjult. Behovet for hjælp og behandling står derfor ikke forrest, men det gør i stedet behovet for at kunne samles og skabe fællesskab omkring det at være tidligere udsendt, siger Aaja Chemnitz, som er medlem af forsvarsudvalget.
Selvom meget stadigvæk kan gøres af staten for de danske veteraner, så er det ikke alt, som det offentlige kan. Leder af Arktisk Kommando, Søren Andersen, mener at de private og frivillige initiativer spiller en vigtig rolle i at møde veteraner i øjenhøjde.
“Nogle af de private initiativer er med til at rumme noget, som jeg ikke tror, vi er i stand til i statens regi. De fortjener enormt stor respekt, fordi de bruger så meget tid og energi på det. De har også en helt anden omsorg, som en institution ikke kan yde, fordi den netop ikke er et menneske med fælles baggrund. Hvis vi skal gøre noget for at støtte denne sag, så skal vi give disse foreninger og ildsjæle økonomisk støtte,” siger Søren Andersen.
At glemme resten
Larmen fra vores tunge skridt i de store, glatte sten på stranden bliver overdøvet hver gang en bølge slår ind. Ca. 20 meter ude i vandet flyder en stor klump is og skinner i månelyset.
“Den oplevelse jeg har haft i dag, har været at blive fuldstændigt overvældet af naturen. Jeg syntes det var helt vildt at se alt den vildskab. En fjord der er så fyldt af liv, som er omringet af kæmpe høje bjerge, der er sneklædte på toppen. Og intet, der distraherer dig. Jeg tror, det er det. Jeg har haft ro i hjertet, jeg har haft ro i kroppen, og jeg har haft ro i hovedet,” fortæller Henrik Tobiesen.
“Det, der kan ske, er at man glemmer sig selv og er til stede i nuet. Uden at være forstyrret af tanker og traumer – hvad der sker i morgen og hvad der skete i går. Lige pludselig kan man se meget mere. Det kan give en følelse af at være en del af noget, der er meget, meget større end os selv,” siger Simon Høegmark.
“Med ptsd bruger man enormt meget energi på bare at kunne navigere i hverdagen og sine relationer. Al den energi skal man slet ikke bruge, når man er her. Her bliver tingene lige pludseligt meget simple. Der er intet, der distraherer,” siger Henrik Tobiesen.
I Qooqqut er der stort set ingenting. Og alligevel er der alting. Når man går igennem landskabet, bliver rejsen til en indre. Når man lytter, kan man høre meget mere end vinden i ørerne.
Hør de udsendtes fortællinger
Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts.
Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter.
Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.
