”Jeg var en fed soldat,” siger Peter i fortællingen Hverdagen er fucking vild!. Han fortæller om at kæmpe på Austerlitz-broen, og om at finde mening med en dansk hverdag.
Tekst af Axel Boisen
Peter har været udsendt i Kosovo, Bosnien og var på det første hold i Irak. Han siger selv, at han var en fed soldat og var vild med det, men det stoppede for 12 år siden, da han blev far. Og det har han ikke fortrudt.
Når Peter fortæller om sine udsendelser handler det om at kede sig på dødssyge vagter, ryge smøger og stå i kø til telefonen, når man skal ringe til sin nye kæreste. Eller om at få en pæn håndskrift, fordi han pludselig begyndte at skrive breve hjem – til familiens store overraskelse. Og så handler det om adrenalin, smadrede hjelme og om at skyde med en Gatling-kanon. Stik den.
Peter kommer med otte historier i alt over hele året, fordi han har meget på hjertet. En del handler om, hvordan vi ser på veteranerne og hvordan de ser på sig selv. Han har det svært med det der broderskab, band of brothers, som til tider kan blive lidt ekstremt, synes han. På den anden side er det fedt som turist at blive inviteret til barbecue i New York hos brandmændene, fordi de opdagede, at han var veteran.
Og endelig handler det om hverdagen på veteranhjemmet i Risskov, som Peter er daglig leder af og hvor han prøver at give andre veteraner et tåleligt liv. ”Det burde være blevet startet for 20 år siden,” siger Peter, og fortæller om, at hverdagen bliver fucking vild, når han får et kram fra en af beboere.
Mød et smukt menneske. Mød Peter.
Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept