Tekst af Axel Boisen  

”Det er ikke bare noget, der foregår i fjernsynet. Der er familier og børn, der vil give deres søskende for at få lov til at få det, som vi har i Danmark. Det er enormt givende at komme ud i verden og opleve det,” fortæller Susanne om sin udsendelse til Bosnien i 1999-2000, hvor hun er chef for soldater fra otte nationer.

Da hun kommer hjem, møder hun den danske uforståenhed overfor, hvor skidt det står til i det tidligere Jugoslavien. ”Jeg bliver inviteret til at holde et foredrag om min udsendelse. Jeg har nogle billeder med af nogle sigøjnere, mor, far og fire børn, som vi havde mødt. Og fordi vi ændrer vores patruljemønster, ender det med, at de bliver slået ihjel. Faktisk prøvede moderen at aflevere sit barn til en af soldaterne,” husker Susanne og fortsætter:

”Vi har svært ved i Danmark at sætte os ind i, at man er så desperat, at man vil gøre hvad som helst for at redde sine børn. Og der var jeg selv lige blevet mor, så det fyldte meget i mig. Jeg tror også, jeg ville være flygtet fra Danmark, hvis min datter risikerede at blive slået ihjel, fordi vi kom fra den forkerte religion eller boede et sted, hvor vi kunne fryse ihjel. Så oplevelsen af, at fordi jeg havde set det, så kunne jeg godt forstå det, var enormt svært at forstå i Danmark.”

Større end en selv
I dag er Susanne chef for Forsvarets Veterancenter og håber på, at mange unge vil blive ved med at trække i uniformen, hvor fællesskabet vægtes højt, og hvor man lærer, at der er noget, der er større end en selv, mener Susanne. ”At kunne gøre en forskel ude i verden og hjælpe, der har danske soldater en særlig plads. Vi kan ikke være med på våbenstørrelsen, men vi kan absolut være med, når det handler om hjerner,” siger hun. Og så han man en stor personlig vinding ud af at blive udsendt mener Susanne:

”Man når at lære noget om kulturen. Man når at lære noget om menneskerne, og man når at se bagved overfladen. Det fantastiske ved at være soldat er at få de der oplevelser og være ude og gøre en forskel. Og få det med hjem og så sige, vi ser verden på en anden måde i Danmark.”