Tekst af Axel Boisen  

”Hvis du kommer til at afgive et skud, så udløser det en bøde på 500 kroner. Det er fuldstændig ligesom en færdselsbøde, og der er faste takster,” fortæller Richard, der er udsendt til Afghanistan i tre omgange. Han ender som næstkommanderende på et infanterikompagni på Hold 10 og tager her sammen med sin overordnede et opgør med den sædvanlige måde at sanktionere soldaternes fejl.

Richard fortæller: ”Du kommer ind fra patrulje, hvor du stikker dit gevær ned i nogle kæmpestore armerede sandsække, når du aflader. Så hvis geværet går under våbenbetjeningen, så rammer du ikke nogen. Det er en helt fast procedure. Den soldat, der afgiver et skud ved en fejl, sidder i Afghanistan, hvor han ikke kan bruge sine penge. Og han tjener flere penge end nogensinde før. Så de 500 kroner i bøde er fuldstændigt ligegyldige.”

Tid til at skamme sig
Oppe i soldaternes hoveder er soldaten, der har ladet sit våben gå af ved en fejl, nu en trussel. I morgen på patrulje står han ikke kun og peger sit våben ned i jorden, men han peger lige så meget på sine kammerater. Dét, der giver mening, er at samle gruppen om ham, og give dem mulighed for at komme ud med den frygt og den frustration, de har. Og give ham muligheden for at skamme sig foran dem.

Inspiration til ledelse
Som soldat i Afghanistan møder man mange forskellige ledelsestyper og her er den danske flade struktur enestående. Der er ikke langt fra den laveste i hierarkiet til den øverste befalingsmand. Det taler Prins Joachim også om i filmen ”Danmark slog i bordet”.

Richard har en baggrund fra Spejderne, hvor han blandt andet har været den øverste ansvarlige i danmarkshistoriens største spejderlejr i Sønderborg i 2017. Og her henter han inspiration til ledelsen i Afghanistan.

”Da jeg stod i spidsen for spejderlejren, brugte jeg meget af det, jeg har lært i Forsvaret omkring værdien af planer. Samtidig kan jeg ikke trække Forsvarets sanktioner ned over hovedet på de frivillige. Jeg synes, det er enormt spændende at blive udfordret på at bedrive ledelse, uden du har et sanktionsværktøj.”

Richards ledelsesstil handler om, at fællesskabet tager hånd om sanktioneringen sammen med den person, der har begået dumheden. Så ens straf bliver vendt til en stræben efter ikke at gøre det samme igen. Og give dem muligheden for at sige: Vi tror på, at du selvfølgelig godt kan, og det var en fejl,” slutter Richard.