fbpx

Kaos i Kongensgade

”Det er et wake-up call. Jeg er betydelig mere taknemmelig for den hverdag, jeg har,” siger Henrik, der er med Beredskabsstyrelsen på Sankt Croix.

Tekst af Axel Boisen

”Her i efteråret var vi en tur på de Vestindiske Øer og hjælpe til derovre. Og det var jo fantastisk den velkomst, vi fik der,” fortæller Henrik, der er vagthavende hos Beredskabsstyrelseni Herning. Han har arbejdet hos styrelsen i de seneste 12 år, og det er blevet til mange udsendelser.  

”Jeg føler mig egentlig utrolig stolt som dansker at komme ud og få lov til at have muligheden for at hjælpe andre. Specielt når man kan se, at der er nogen, der virkelig værdsætter vores indsats.”

Henrik er seniorberedskabsmester og uddannet el-installatør, så tit bliver der spurgt på hans specifikke kompetencer. Det ligger der en stor tilfredsstillelse i, fortæller han. Samtidig er han som mange andre udsendt af Beredskabsstyrelsen glad for fællesskabet og den internationale stemning. Se også Maybritts film ”For dansk!” eller Thomas’ film ”Krydser aldrig den samme bro”.

Henrik kommer i efteråret 2017 ned til et orkanramt og smadret Sankt Croix, der er den ene af de tre øer i Dansk Vestindien, som siden 1917 har tilhørt USA. Gaderne har stadig danske navne, men der er kaos i Dronningens Gade, Prinsesse Gade, Kompagniets Gade og Kongens Gade. Den gamle danske koloni er i dag amerikansk territorium, og dermed væsentlig forskellig fra de afrikanske, latin- og mellemamerikanske og asiatiske lande, som turene med Beredskabsstyrelsen ofte går til.

”Mig bekendt var det, fordi vi havde vores statsminister på besøg derovre sidste forår i forbindelse med 100-års jubilæet. Han hører, at de har været udsat for to katastrofer med en uges mellemrum. Han tilbyder, at hvis amerikanerne ønsker det, så ville Danmark selvfølgelig gerne hjælpe.” 

Wake-up call

Klimaforandringerne skaber stadigt flere problemer rundt om i verden med voldsomt vejr og tropiske storme af dimensioner og på steder, som ikke er set tidligere. Og ofte står lokalbefolkningen uforberedte overfor ødelæggelserne.

”Mange ting var lukket ned på grund af de to orkaner. Vores opgave var at hjælpe myndighederne på øen med at komme på fode igen. Plejehjem. Skoler. Sundhedsklinikker. For at få hverdagen så hurtigt som muligt op og køre igen,” fortæller Henrik. Oplevelsen giver et andet syn på det danske samfund.

”Det er et wake-up call. Jeg er betydelig mere taknemmelig for den hverdag, man har. Mangler du mad, så går du hen til supermarkedet og køber. Nogle af de steder, hvor vi har været, kan der være lukket, eller det er næsten en dagsrejse for at få fat i noget. Det hele bliver sat i perspektiv. Vi har det rigtig godt. Hvis man skulle være i tvivl om det,” slutter Henrik.

 

Del fortællingen med dit netværk

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Oplev flere fortællinger

Fotograf: Per Amnitzbøll Rasmussen
Ejgil orlogsprovst

Modtag fortællingerne på email

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk