Tekst af Axel Boisen

”At det skulle overgå en knægt med otte års skoleuddannelse at havne sådan et sted!”, siger Per Hjortshøj. Han er udsendt til Gaza i 1958 og finder sig selv siddende på toppen af det eneste stadigt eksisterende af oldtidens underværker, Kheopspyramiden lige uden for Kairo. Her 60 år efter kan det synes underligt, at det var den største oplevelse, som udsendt, men på det tidspunkt er det forbeholdt de absolut få at se Arabiens land i andet end historiebøger og på avisernes forsider.

Eventyr i Gaza

”Jeg var værnepligtig ved Kongens Jyske Fodregiment i Fredericia. På det tidspunkt var Suezkrisen startet i 1956, hvor Nasser prøvede at blokere Suezkanalen, og det var sådan noget man læste om i overskrifterne i avisen. Jeg meldte mig, nok ikke så meget med viden om Suezkrisen, men mere med muligheden for eventyr og for at komme ud i verden. Jeg var en ud af to personer, der blev udtaget og kom til Gaza,” fortæller Per.

De danske styrker er sammen med lige så mange norske indsat i bataljonen Danor til at holde arabere og israelere adskilt langs den såkaldte demarkationslinje. Det er den grænse, som de to stridende parter skal overholde, og som det ofte blev FN’s opgave at sørge for blev overholdt.

Tiden i Gaza er en forholdsvis ukendt tid i det danske Forsvars historie. Der findes ingen fuldstændig oversigt, over hvor mange, der har været udsendt. Men med ca.1000 mand ad gangen, hvoraf halvdelen var danske og med en udskiftning hvert halve år, så betyder det, at ca. 10.000 danskere er i Gaza i de ti år styrken eksisterer.

Dromedarer på patrulje

FN som organisation er på dette tidspunkt ca. 20 år gammel og nyder stor anseelse rundt om i verden. Samtidig er en lang række afrikanske lande ved at finde sig selv efter selvstændigheden, og de respekterer de blå baretter, som soldaterne er udrustede med, og FN’s blå flag. I alt døde der ni norske soldater på de ti år, mens man ikke er klar over, hvor mange danske soldater der døde. Det vigtigste er at undgå at træde på miner udlagt fra de forskellige krige i området, hvorfor man bruger dromedarer til at gå forrest, hvis man skal patruljere om natten. Hundene er for lette og går uden om.

FN-museet

Der er ikke meget kontakt med lokalbefolkningen bortset fra, når de lokale arabere demonstrerer mod FN-styrken ved at kaste med sten, maling og vand. 

”I den daglige tjeneste, der havde vi jo ikke sådan direkte kontakt. Man kunne komme ned på stranden og bade ved Gaza by. Det var også meget specielt at komme til Sharm el Sheikh på sydspidsen af Sinai-halvøen. Vores opgave var at kontrollere sejladsen ind i Aqababugten til havnebyen Eilat. Det var jo en stolt oplevelse, når der kom et dansk skib. Så kippede man jo med Dannebrog henholdsvis fra skib og fra land,” fortæller Per.

Han har aldrig helt sluppet det halve år, han oplevede for længe siden.

Per er en af hovedkræfterne bag stiftelsen af FN-Museeti Frøslev-lejren, som stadig samler genstande fra de mere en 10.000 danskeres arbejde i Gaza for verdensfreden.