Tekst af Ann-Christina Salquist

Karsten er 58 år gammel tilbage i 2008, da han første gang lader sig udsende som en del af Hjemmeværnet til Afghanistan.

”Hvorfor bliver sådan en mand som mig udsendt? Hvorfor bliver mine tre brødre og jeg aktive i Forsvaret?” Det var nogen af de tanker, som Karsten gik rundt med nede i Afghanistan. Under sin udsendelse deltog han blandt andet i en af Danmarks største militære operationer i nyere tid – Operation Dinesen.

Operation Dinesen havde til formål at fordrive oprørsgrupperne fra et område nord-øst for Gereshk by. Af Forsvaret selv blev det kaldt for ”en markant succes”, men fra andre kilder, bl.a. fra soldaterne selv er oplevelsen noget splittet. Magasinet, Krigeren, har lavet en artikel, der omtaler selve operation Dinesen.

Karsten, der på daværende tidspunkt er en moden herre, reflekterer over livet, og tænker med sig selv; ”Karsten for fanden, hvis det her går galt, så har du selv valgt det”. Der er tid til refleksion derude i ørkenen, derude i missionsområdet.

”Jeg forstår jo godt folk melder sig ind i Fremmedlegionen og går ud i ørkenen. Der er nogle gange fred og ro. Og der er mørkt om natten og stjernerne er klare”, forklarer Karsten.

Men hvordan havner en mand som Karsten og sine to brødre i Forsvaret? Det må ligge i generne. ”Jeg tror, at det er lidt på grund af min far, som har været politimand. Og siddet i tysk fængsel. Og været modstandsmand”, forklarer Karsten. 

Operation Dinesen

Under Karstens udsendelse gennemfører den dansk bataljon i Helmand det, som bliver kaldt den store operation Dinesen op ved østsiden af Helmandfloden. Formålet er at få oprørsstyrkerne væk fra området, så det bliver mere sikkert at bevæge sig rundt i området.

”Så det angreb tog vi, og det var jo nok det største angreb Danmark har lavet, og på et tidspunkt,  går rigtig, rigtig vildt for sig. Og på et tidspunkt er jeg helt grøn, for jeg ligger under et træ, og alle bladene er skudt af træet. De er drysset ned og har lagt sig over mig. 

Så siger jeg til mig selv; “Karsten for fanden, hvis det her går galt, så har du selv valgt det”. 

Og selvom det var med risiko for liv og førlighed at bevæge sig rundt i den sydlige del af Afghanistan, så fortryder Karsten ikke; ”Jeg ville ikke have undværet det. For al den te der er i Kina. Altså det var en oplevelse”. 

Fra 1864 til 2008

Alle udsendte til en international militær mission modtager en medalje for sin indsats (hvis man har været ude mere end 28 dage). Og da Karsten efter modtagelsen af sin medalje var forbi sin mors fætter, fik han overrakt sin tipoldefars medalje fra 1864.

Så for Karsten og Karstens familie kan der trækkes en lige linje fra 1864 og frem til idag, hvor det har ligget i familien, at de ”tager i krig og ufred”.

For Karsten begyndte rejsen allerede som 19-årig, da han meldte sig til Hjemmeværnet. Karsten er i dag fortsat aktiv i Hjemmeværnet og i lokal politik – og hvor hans oplevelser i 2008 og efterfølgende i Kosovo har været med til at sætte mange ting i relief. ”Altså i dag i mit politiske virke, når folk står og kræver et eller andet, så siger jeg det ikke højt. Jeg burde måske gøre det.

Er der nogen døde? Fordi dit problem, du kommer med, her til mig, er jo ingenting. Det kan godt være at du ikke har fået gjort rent i en uge. What the fuck. Du lever. Og er ved godt mod, så tør nu øjnene og kom videre”. 

Du kan se Karstens anden fortælling om det at være udsendt som Danmarks ældste kampsoldat her.