Det bløde aftræk
Tekst af Ann-Christina Salquist
Christian er major i Forsvaret. I en periode var han tilknyttet det daværende Forsvarets mediecenter, hvor han sammen med det resterende team var ansvarlig for at dokumentere Forsvarets indsatser ude og hjemme. På et tidspunkt er han i Afghanistan for at lave en hvervefilm til Forsvaret, hvor de havde fået Thomas Uhrskov med som frontfigur. Under optagelserne til hvervefilmen er det ved at gå gruelig galt. ”På et splitsekund har jeg allerede taget det bløde aftræk”, fortæller Christian. Det bløde aftræk er den korte frigang, der er i et aftræk, inden du mærker modstand og trykker aftrækket helt i bund for at løsne skud. Alle, der er vant til våben, kender det bløde aftræk. Men Christian nåede at stoppe, inden aftrækkeren kom helt i bund. Max 20 minutter og så viderePå en tur i en af de små landsbyer i Afghanistan, hvor de skulle lave nogen optagelser, blev Christian overrasket. Nysgerrigheden fra de mange lokale er overrumplende, og særligt når man kommer som vesterlændinge med fuld kampuniform og kameraer og stiller sig op og filmer, kan man ikke undgå at tiltrække sig opmærksomhed. Og det kan være farligt at være for lang tid på et sted. Derfor var reglen max 20 minutter og så videre. Men som kamerahold, der skal lave optagelser og først nå at finde udstyret frem, stille det op og klare optagelserne, så er de 20 minutter hurtigt gået. Den ansvarlige for sikkerheden i området begynder at blive nervøs, og fra de 20 minutter var gået til de var færdige, var han meget nervøs. Tæt på dødenTeamet var ude i en landsby, der desværre var præget af en del mineulykker og lige bag det sted, hvor de optager, er der en kirkegård, hvor rigtig mange fra landsbyen ligger begravet. Og denne stemning af død præger optagelserne og folkene omkring. På et tidspunkt begynder nerverne at komme uden på tøjet og de mindste forkerte bevægelser og signaler kan enten være en risikofaktor for teamet – eller risikerer at blive misforstået. De har ansvaret for en civil nonkombattant (ikke soldat), nemlig Thomas Uhrskov, og ham må der ikke ske noget – der må ikke ske nogen af dem noget. Men på et tidspunkt sker der noget, der får Christian til at reagere. På jorden ser han en skygge bevæge sig med noget, der ligner et gevær. Se hele Christians fortælling og find ud af, hvad der skete. Vil du opleve flere fortællinger om at være udsendt med henblik på at dokumentere Forsvarets arbejde, kan du høre Knud fortælle i Combat Camera.
|
Del fortællingen med dit netværk
Hør de udsendtes fortællinger
Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.