fbpx

Byen var smadret

Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et jordskælv. Jordskælvet, som målte 7,0 på Richterskalaen, dræbte over 200.000 mennesker og ødelagde hovedparten af landets i forvejen skrøbelige infrastruktur. Kort sagt endte jordskælvet i Haiti kendt for at være en af ​​de mest dødelige naturkatastrofer, som verden har været offer for.

Del fortællingen med dit netværk

Tekst af Ann-Christina Salquist

Og når der sker store naturkatastrofer ringer regeringer til FN og beder om hjælp – til det ene og til det andet. Efterspørgslen på hjælp bliver sendt ud gennem FN systemet til FNs mange medlemslande, der byder ind på at løse nogle af de yderst akutte opgaver. En af opgaverne var at sikre, at der blev lavet en teltlejr hurtigst muligt, hvor FNs ansatte og andre nødhjælpsarbejdere kunne bo, mens de fik styr på situationen og ryddet op efter det voldsomme jordskælv. 

Finn Bramm er en af de mest erfarne beredskabsfolk, som vi har i Danmark og han er specialist i at bygge en lejr op fra bunden. Han ved, at han kan blive kaldt ud med kort varsel og derfor står der altid en kuffert klar, så han kan rykke ud, når der er brug for Danmarks, herunder hans hjælp. Danmark byder ind opgaven med at bygge lejren i samarbejde med en række andre nationer. 

Det sker i IHP regi – IHP står for International Humanitarian Partnership og er et humanitært samarbejde mellem en række statslige beredskabsorganisationer i Europa. IHP-samarbejdet er enige om at kunne sammensætte fælles ”moduler” (bestående af udstyr og mandskab) og transportløsninger, når organisationer som f.eks. FN anmoder om assistance til katastrofer rundt om i verden. Det betyder i praksis, at IHP-medlemmerne i fællesskab kan tilbyde at løse omfattende opgaver for FN som eksempelvis at opsætte og drive store teltlejre til at huse internationale nødhjælpsarbejdere, opstille faciliteter til at koordinere krisekommunikation eller gennemføre mere ressourcekrævende og længerevarende vandrensningsindsatser. 

IHP og FN-organisationerne OCHA og WFP arbejder tæt sammen om at videreudvikle IHP’s kapaciteter til støtte for FN. IHP-landene foretager derfor koordineret indkøb af udstyr og gennemfører fælles uddannelse af deres personel. Vil du vide mere om IHP, kan du altid læse mere her

 En dansker i ruinerne 

Da jordskælvet ramte Haiti klokken 16:53, var der en dansk FN ansat – Jens Tranum Kristensen i FNs hovedkvarter i Port-Au-Prince. Han blev fanget i ruinerne og blev først fundet fem dage senere – i live – hvor han havde gemt sig under sit skrivebord. Hele FN-bygningen var kollapset ligesom mange andre bygninger i Port-au-Prince på grund af dårlig byggekvalitet. Efter to dage på hospitalet var Jens Tranum Kristensen allerede tilbage på arbejde og hjalp med at bidrage til nødhjælpsarbejdet. 

Du kan læse et interview med Jens Tranum Kristensen her. 

Privatbilleder fra Haiti

Hør de udsendtes fortællinger

Hver dag i et år udgiver Udsendt Af Danmark en ny fortælling fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Modtag fortællingerne på email

Flere fortællinger

Grænsepost for 100$

Grænsepost for 100$ Beredskabsstyrelsens internationale indsatser har haft deres andel af uventede drejninger. Og Oves tur til Afghanistan i 2003, hvor missionen var at erstatte et fødselshospital, der skulle ombygges med

Læs mere »

Hoster tarmene ud

”Der skete faktisk ikke noget, før han begyndte at hoste, så kom tarmene ud,” fortæller Preben om de første danske kamphandlinger i mange år.

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk