fbpx

Tunnelen i Maglaj

Den 1. juni 1993 må aldrig blive glemt. De fleste husker borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Og i slutningen af 1992 var krigshandlingerne så voldsomme, at der måtte en indsats til i de isolerede byer og områder. 

Del fortællingen med dit netværk

Tekst af Ann-Christina Salquist & Mads Mortensen

I den forbindelse blev der rettet henvendelse til Danmark, om der kunne hjælpes med beredskaber og nødhjælpstransporter til befolkningen i Bosnien, som blev godkendt af udenrigsministeriet.

Jeppe Michael var en af de udsendte fra Beredskabsstyrelsen og sad i den første lastbil, der fik lov at køre ind til byen Maglaj. I denne film fortæller Jeppe om, hvad han husker, der skete den 1. juni 1993. En dag, hvor to udsendte fra Beredskabsstyrelsen, Niels Bromand og Jimmi Nyegaard, samt den lokale tolk Zeljko Bilic mister livet, da den danske nødhjælpskonvoj bliver udsat for et angreb nær byen Maglaj i Bosnien-Hercegovina.

Indsatsen og opgaverne
Den indsats som blev iværksat, blev en bemanding af eksperter med nødhjælp og transportenheder. Den enhed, der blev oprettet, var fra EU, men lavede operationer for FN. Enheden bestod af nødhjælps køretøjer som med briternes hjælp kunne komme igennem terrænet og igennem bjergområder. 

Gruppen af udsendte bestod af værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen, ledere og et værkstedsmandskab til at servicere nødhjælpskøretøjerne. De havde til huse i byen Zenica i Bosnien. 


Katastrofen

En konvoj skulle fra Zenica til byen Maglaj, hvor de skulle levere nødhjælp til et lager. Maglaj havde ikke modtaget nye forsyninger i mange uger og der var stor brug for nødhjælp og medicin. 

I dagene op til den 1. juni, havde man forhandlet med henblik på at sikre en våbenhvile, så nødhjælpskonvojen kunne komme ind uden at risikere liv og lemmer. Og aftenen før var folkene blevet spurgt om, hvem der ville med – og alle meldte sig, som Jeppe Michael fortæller i filmen “Nødhjælpen skal frem“. 

Tidligere den morgen havde der været et angreb på Maglaj, men nu syntes der at være roligt. Så de to første lastvogne kørte mod varelageret, mens de andre ventede i en tunnel fem km derfra. Mens de første lastbiler læssede af begyndte angrebet og fra tunnelen kunne man se, at det ikke bare var et almindelig tilfældigt angreb, men at man skød sig ind på lastbilerne, der var på vej mod Maglaj med nødhjælp. 

Den dag mistede to danske nødhjælpschauffører og deres lokale tolk livet, andre blev hårdt såret og fik snitsår, og blev tilset inden de blev fragtet hjem til Danmark. 

Operationen fortsatte frem til 1995 – og sikkerheden blev løbende bedre. 

Vil du læse mere om missionen, kan du altid hoppe over på: infocenter-kastellet.dk

Hør de udsendtes fortællinger

Udsendt Af Danmark skaber løbende nye fortællinger fortalt af de udsendte selv. Hør dem fortælle deres egen historie om det at være sendt ud til verdens brændpunkter. Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.

Modtag fortællingerne på email

Flere fortællinger

Henrik fysioterapeut

Døde i armene på mig

Henrik er uddannet fysioterapeut og bliver sendt til Afghanistan for at være med til at modvirke og afhjælpe de belastningsskader, som en stor del af soldaterne pådrager sig.

Men selv en fysioterapeut kommer til at opleve krigens rædsler tæt på.

Læs mere »
Kasper Syrien

Kemiske våben

Kasper er udsendt som en del af den danske besætning ombord på Esbern Snare. De havde egentlig som opgave at patruljere i Adenbugten, men grundet krigen i Syrien og aftalen med Assad om at udlevere de kemiske våben, ryger Esbern Snare til Middelhavet for at beskytte to handelsskibe.

Læs mere »

Stolt af far

”Dit liv passerer revy på en eller anden måde,” fortæller Gert om at lave den sidste vilje. ”Det sker ikke uden tårer.”

Læs mere »

Sindets sorte boks

”Da helikopteren letter, kollapser jeg,” fortæller Jonas om den dag, han mister sin kammerat på grund af en vejsidebombe. En oplevelse, der ender i PTSD.

Læs mere »

Jeg er et værktøj

”Vi hjalp politikerne med at spille med musklerne,” siger Nicolai, der var i Irak for at passe på de danske soldater. ”Vi skulle afskrække og det lykkedes.”

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Læs vore cookie- og privatlivspolitik her.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk