Menu
Irak 2003 - vejen ind
Krigen i Irak begyndte 20. marts 2003 (uden støtte fra FN), da en koalition bestående af bl.a. England, Australien og Danmark med USA i spidsen invaderede landet.
Hele optakten til Irak-krigen er lang og grunder i et anspændt forhold mellem Iraks daværende ‘leder’ Saddam Hussein og Vesten siden Golfkrigen i 1990-91. Og da USA’s præsident George W. Bush modtog rapporter om masseødelæggelsesvåben i Irak, så han det som en trussel mod verdensfreden og erklærede krig.
Del fortællingen med dit netværk
Tekst af Ann-Christina Salquist
I 2003 besluttede den danske regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen at sende danske soldater til Irak som en del af den internationale koalition, der skulle fjerne Saddam Hussein fra magten og ødelægge Iraks påståede masseødelæggelsesvåben. Danmarks bidrag bestod af ubåden Sælen, korvetten Olfert Fischer og et dansk lægehold.
2. maj 2003 blev krigen vurderet for afsluttet, da man havde fjernet og væltet regeringsmagten, men først derefter indså man, at man stod overfor en større opgave end som så. Danmark skulle bidrage til den multinationale sikringsstyrke og derved blev det besluttet af Folketinget d. 15. maj 2003, med 94 stemmer for og 15 imod, at udstationere +350 soldater under britisk ledelse i det sydlige Irak.
Her skulle de bidrage indtil en irakisk overgangsregering var indsat. Og med oprettelsen af en irakisk regering, ophørte besættelsen officielt d. 30. juni 2004.
Missionen i Irak var dog ikke afsluttet med det og DANCON IRAK fortsatte frem til 2011, hvorefter DANCON IRAK blev afsluttet.
Målet var at skabe sikkerhed og hjælpe med at opbygge et demokratisk Irak. De danske kamptropper blev trukket hjem i sensommeren 2007 efter fire år med mange voldsomme kampe. I løbet af den periode mistede Danmark otte soldater.
Men Danmark fortsatte sin tilstedeværelse i Irak, men nu med et andet fokus. Frem til og med 2017 har Danmark på forskellige måder bidraget til at genopbygge og uddanne det nye Irak.
De sidste soldater blev trukket ud af Irak i 2017, men efter en anmodning fra den irakiske regering til NATO i 2017, besluttede Danmark igen at bidrage – denne gang til Nato Mission Iraq.
Fakta om Danmarks deltagelse i Irak
I alt var 9.605 danske soldater udstationeret i Irak i perioden 2003-2011, bl. a. med den opgave at patruljere bestemte områder, søge efter våben, foretage genopbygningsopgaver og hjælpe irakiske sikkerhedsstyrker.
Danmark har siden 2018 bidraget til NATOs indsats i Irak. Det sker for at imødegå truslen fra terrorisme, herunder særligt fra Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL). Dermed bidrager indsatsen til en større grad af tryghed og sikkerhed i Irak, i regionen og dermed også i Danmark.
Hvad er NATO Mission Iraq (NMI)?
På baggrund af en anmodning fra den irakiske regering besluttede regeringsledere på NATO topmødet i Bruxelles i juli 2018 at oprette trænings- og uddannelsesmissionen NATO Mission Iraq (NMI), der supplerer og understøtter koalitionens træningsindsats i Irak, Operation Inherent Resolve (OIR).
Missionen fokuserer på at støtte Irak i at reformere den irakiske sikkerhedssektor og bidrage til kapacitetsopbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker med henblik på at forhindre udbredelsen af terrorisme og at fremme langvarig stabilitet i Irak.
Missionen består af stabsofficerer, civile og militære rådgivere samt støttepersonel fra allierede NATO-lande samt Australien, Finland og Sverige.
Eftermæle
Danmarks deltagelse i krigen var og er stadig et omstridt emne. Nogle mener, at Danmark skulle have holdt sig helt ude af krigen, mens andre mener, at det var rigtigt at støtte koalitionen og deltage i stabiliserings- og genopbygningsarbejdet.
Oplev flere fortællinger
Hør de udsendtes fortællinger
Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts.
Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter.
Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.