Menu
Med Hjemmeværnet langt fra Danmarks grænser
At Hjemmeværnet står for bevogtningen af Forsvarets lejr i Kosovo, ved de fleste, men det er nok færre, der har hørt om hjemmeværnsfolk på opgave i Ukraine og Kenya. Ivonne har været begge steder.
Del fortællingen med dit netværk
Skrevet af Peter Skautrup, journalist
Det er en konflikt vi sjældent eller aldrig hører om: I grænselandet mellem Kenya og Somalia er kenyanske grænsevagter under angreb, og inde i Somalia prøver andre kenyanske styrker at støtte styret i Mogadishu i kampen mod oprørere fra det Al-Qajda-inspirerede Al-Shabab – en terrororganisation som ved flere lejligheder også har slået til inde i Kenya.
Danske Ivonne har som udsendt af Hjemmeværnet været med til at uddanne de kenyanske grænsevagter i sanitetstjeneste – førstehjælp under kamp – og derefter set dem drage tilbage til det livsfarlige arbejde i nord.
”60 til 65 procent af dem kommer ikke tilbage,” fortæller hun.
Ivonnes ophold i træningslejren i Kenya opstod, fordi hun i 30 år har været en del af det danske hjemmeværn, hvor hun gennem de seneste mange år har været instruktør i den livreddende førstehjælp, i daglige tale TSE, og det står for Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand. En baggrund, der utvivlsomt vil komme danske borgere til gode, når hun om lidt er færdiguddannet SOSU-assistent.
”Hvad fik dig til at gå ind i Hjemmeværnet?”
”Jamen, dengang kunne man jo gå til spejder, eller gå til fodbold, og da jeg flyttede fra Fyn til Sjælland, så tænkte jeg, altså hvorfor ikke Hjemmeværnet, for så kunne man da lære nogle nye mennesker at kende, og det gjorde jeg så, og så blev jeg hængende.”
”Jeg startede som signal-Lotte. Jeg tror, jeg nåede lige at få den sidste lottejulefrokost med.
Og så har jeg været signalbefalingsmand.”
Senere blev hun delingsfører og kom så til Hjemmeværnets elitekompagni SSR – ”Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni”, hvor hun blev den første kvinde til at få kompagniets eftertragtede stofmærke i baretten. Nu er hun i stabskompagniet for Hjemmeværnet Midt og Vestsjælland og underviser fortsat i TSE.
Således blev hun i 2019 udsendt som instruktør i Kenya – og så skal vi lige have med, at udsendt ikke er det helt rigtige ord – det hedder ”tjenesterejse”, fordi man ikke har våben med i modsætning til udsendte.
”Hvordan hørte du om muligheden for at komme afsted?”
”Jeg blev spurgt, om jeg ville. Det gør hjemmeværnsskolen. Man melder sig selvfølgelig til en instruktørpulje, og siger, her er jeg. Kommer man afsted, foregår det på en korttidskontrakt med Hærkommandoen.”
”Hvorfor har Danmark instruktører i Kenya?”
”Det er briterne, der står for det, så spørger de ud blandt NATO-partnerne, og briterne kan godt lide at arbejde sammen med danskere,” siger Ivonne.
Så det blev tre ugers intens undervisning for BPSC, British Peace Support Team, som også stod for den ydre sikkerhed i træningslejren i det nordlige Kenya.
Det var en teltlejr og området var med Ivonnes ord ”vildt spændende”.
”Det var en fantastisk oplevelse. Jeg havde aldrig været i Afrika før. Der lå afføring fra elefanter og der var vilde dyrelyde om natten, og det lød ikke helt normalt. Vi arbejdede 12 timer hver dag hele ugen, og i weekenderne var vi på et hotel, hvor vi kunne få vasket tøj. Men når vi kørte i vores biler, var det som at være på safari med zebraer og giraffer – det var som at være i Zoologisk Have, hvor det er dig, der er i bur og ikke dyrene.”
Undervisningen var intens og foregik på godt og ondt efter britiske principper, hvor man ofte stod foran en klasse på 200 soldater – Ivonne synes undervisning i TSE foregår bedst i mindre grupper – men det var briternes måde at gøre det på.
”Det giver bedre mening og synker bedre ind, hvis man på tomandshånd demonstrerer, hvordan man stopper en blødning i stedet for at lave masseundervisning af 200 mennesker, men sådan gør man i England, så du finder det store Pyt-knap frem og får det bedste ud af det.”
Trods frustrationen over undervisningsmetoden var der også gode stunder, når hun som i billedet her i artiklen lærer en kenyaner, hvordan hans sikkerhedsudrustning kan bruges til at isolere en såret fra underlaget, og hvordan man med et tørklæde kan stoppe en blødning.
”Så giver det mening, og så har jeg måske reddet en eller to mænds liv, og det er jo så okay, og jeg synes da også, at jeg har gjort en forskel ved at være derude, og som dansker vise flaget.”
Hun gjorde det så godt, at hun et par år efter blev spurgt om en lignende tur til Ukraine, hvor hun i syv uger igen underviste i TSE, og igen i en britisk ledet mission. Den hedder Orbital og den har Danmark bidraget flittigt til.
UDSENDT MED HJEMMEVÆRNET
Vidste du at...
Hjemmeværnet har haft medlemmer på internationale missioner siden 2006 til støtte for Forsvaret. Bevogtning som i Kosovo er en typisk opgave og kan strække sig op til seks måneder. Men kortere udstationering af instruktører som Ivonne er også udbredt.
Mange arbejdsgivere støtter udsendelsen af de frivillige hjemmeværnsfolk ved at bevilge orlov.
Man får løn under udstationeringen. I Ivonnes eksempel var det 23.000 kr. om måneden plus diverse tillæg, bl. a. militærtillæg.
Ivonnes tur foregik i sensommeren 2021
”Jeg var på Corona-Hotline og trængte bestemt til noget andet at lave.”
Den russiske invasion året efter havde man ingen forestillinger om, men Ukraine havde dog længe haft kamphandlinger langs grænsen til de russiskbesatte områder i øst, så mange af eleverne havde regulære erfaringer derfra.
”Den måde, de beskrev på, hvordan de hentede sårede væk fra fronten… det var sgu lidt barske vilkår,” siger Ivonne.
”De havde jo ikke luftstøtte til at evakuere ad luftvejen, så de kørte ud og hentede folk.”
Udfordringerne i Ukraine var oven i det britiske undervisningssystem også sproglige. Der måtte tolke til, hvilket gjorde processerne endnu langsommere. Fem undervisere skulle deles om to tolke.
”Så skal man jo til at tænke anderledes, og opfinde sit eget system, når man skulle have folk til arbejde,” siger Ivonne. ”Så det endte med, at vi lavede det til prioriteter – altså første prioritet: Kig efter store blødninger, anden prioritet: munden, tredje prioritet: lungerne – og så videre.”
En anden metode, Ivonne opfandt, var små papskilte med navne på skader, hvor det stod på engelsk på den ene side, og på ukrainsk på den anden side. Så kunne hun lægge kortene op og lade eleverne trække en opgave ad gangen – og gik det for langsomt, ”så tog jeg og stoppede en finger ned i blødningen, så de fik noget træning ud af det.”
”Er det naturligt for Hjemmeværnet at være på opgaver i udlandet?”
”Ja, helt klart, for det er en gulerod at have den mulighed. Ligesom vi nu er i Kosovo og har bevogtningsopgaver, det jo en kernekompetence for Hjemmeværnet. Ligesom det er en kernekompetence for Hjemmeværnet at uddanne nogle sindssygt dygtige instruktører, fordi vi gør det helt frivilligt og uden løn, så vi synes, det er lidt sjovere, når vi går ind i noget – så ja, jeg synes, det er noget, man skal fortsætte med jeg synes, at vi på mange måder kan supplere Forsvaret, fordi vi er ældre, har mere erfaring og langt mere undervisningserfaring.”
”Kunne du tænke dig at komme afsted igen?”
”Ja, måske. Men det ville være rart at kende dem, man skal afsted med på forhånd og have en relation til dem. Jeg synes personligt, det var en udfordring at være afsted med nogen, der er 25 år, når jeg selv har børn på 21 og 35. Så kan det være enormt svært at være udsendt med nogen, der er på alder med eller yngre end ens børn.”
”Netop baglandet, hvad sagde de til, at du tog afsted?”
”Min mand sagde go for it, for han er også selv i systemet, men min datter havde svært ved at tilgive mig, da jeg tog afsted for anden gang. Men en dag, da hun så sad og så en udsendelse fra Ukraine, hvor der kom en rullende ind med en med et årepres, så kunne hun lige pludselig godt se, at det, mor havde gjort, havde givet mening. Der gik lige nogle dage, før hun selv sagde det til mig, men det betød da meget for mig. Og hun var med, da jeg fik min medalje for udsendelse og sagde, at hun var meget stolt af mig.”
Man skal presse Ivonne lidt for at få hende til at indrømme, at hun også selv er stolt.
”Jeg har gjort en forskel for andre mennesker, ja på den måde er jeg stolt. Men det er ikke sådan at jeg revner af patriotisk reklame med Dannebrog der vifter omkring mig for at vise, hvor stolt jeg er – jeg er primært bare mig, der har været ude og lave mit arbejde, det jeg er god til.”
Hør de udsendtes fortællinger
Udsendt Af Danmark sætter fokus på Danmarks internationale indsatser siden 1948 og frem til i dag. Det sker gennem personlige fortællinger, artikler, interview, foredrag, undervisning og podcasts.
Hør dem fortælle deres egen historie om at være sendt ud til verdens brændpunkter.
Den første fortælling blev lanceret d. 5. september 2018.
