Kvinder i krig
8. marts er kvindernes internationale kampdag.
I 2021 var der for første gang lige mange kvinder som mænd, der aftjente værnepligt i Flyvevåbnet. Men gennem tiderne har kvinderne måtte kæmpe sig vej, når de har båret uniform – både indenfor og udenfor hegnet. Du kan læse mere omkring kvindernes vej ind i forsvaret på www.forsvarshistorien.dk
Der er er delte meninger om kvinder i uniform. Men inden du tager stilling, opfordrer vi dig til at blive klogere på, hvad kvinder har lavet i uniform gennem tiden.
Del fortællingen med dit netværk
Kvinder i unifom
FAKTA om kvinder i forsvaret
Fra 1962 fik danske kvinder mulighed for at blive soldat i hæren. Fra 1970’erne kunne kvinderne blive ansat på kontrakt, og i 1974 begyndte de første kvinder på officers-skolen, dog måtte de ikke få stillinger, hvor der var mulighed for direkte kamp-handlinger.
Det blev ændret i 1988, så kvinder kunne indgå i både kamphandlinger og -funktioner.
De første kvinder blev sendt ud på international mission fra starten af 1990´erne.
Der er i alt døde fire kvinder i international tjeneste. Der er faldet en dansk kvindelig soldat i kamp. Hun faldt i Afghanistan. Derudover er en dansk kvinde udsendt af Udenrigsministeriet som ´reporting officer´ ved EUs politikommission i Kabul blevet dræbt ved et terrorangreb. En tredje kvinde omkom på Balkan og en fjerde udsendt politikvinde er død under udsendelse på Vestbredden.
KVINDERS VEJ IND i FORSVR, POLITI OG BEREDSKAB
Allerede kort før 2. verdenskrig, i 1939, vurderede det danske Indenrigsministerium og “Statens Civile Luftværn”, at der ville blive brug for et civilt hjælpekorps i tilfælde af et luftangreb, hvor det blev nødvendigt at evakuere København.
Og i 1940 blev “Danske Kvinders Beredskab” oprettet:
Kvindeholdet skulle tage sig af sårede, syge, børn og klare bespisning af mange mennesker i tilfælde af en katastrofe. Katastrofen udeblev, men korpset blev en succes og voksede eksplosivt i medlemstallet og spredte sig udover hele landet. Mellem 1940 og 1945 deltog ca. 40.000 kvinder frivilligt i arbejdet som de såkaldte lotter.
For at kunne hjælpe skulle kvinderne uddannes i pleje af børn og syge og lære at lave mad til mange mennesker på én gang. Den sidste disciplin trænede de ved at bespise 600 københavnske børn i tre måneder. (Kilde: Systime.dk)
KVINDER FYLDER MERE
Såvel politi, beredskab og forsvar har gennem de senere år arbejdet for at få flere kvinder i uniform, og der sker løbende en positiv udvikling. Da der ikke er værnepligt, men kun værneret for kvinder, træder kvinderne ind på frivillig basis. Antallet af værnepligtige i såvel forsvaret og beredskabet er fortsat stigende.
Desværre sker der fortsat et stort frafald efter værnepligten og kun en lille procentdel vælger at fortsætte.
Hvad angår politiet skal du gennemføre en optagelsesprøve for at komme ind på politiskolen. Andelen af kvinder, der bliver optaget er steget gennem årene, og i dag udgør kvinder 24% af eleverne på politiskolen.
FAKTA om KVINDER i FORSVARET, POLITI oG BEREDSKAB 2021
- Hæren – 8,1% kvinder
- Flyvevåbnet – 10,1% kvinder
- Søværnet – 8,5% kvinder
- Politi – 15% kvinder
- Beredskabsstyrelsen – 9,9%
Lotter blev betegnelsen for kvinder, der deltog i det frivillige og ubevæbnede hjælpekorps Danske Kvinders Beredskab.
Navnet kom fra den finske digter J. L. Runebergs digt om Lotta Svärd fra 1860. Han skrev om, Lotta, der drog i krig med sin mand og plejede de sårede soldater.
Vidste du at…?
Der har været udsendt i alt:
- 832 kvinder til Afghanistan
- 594 til Kosovo
- 572 til Irak/Syrien
- 25 til Libyen
- 115 til Adenbugten
- 32 til Syrien(OPCW)
- 64 til Mali
- 107 til Libanon
- 17 Hormuz-strædet
- 25 Guinea-bugten
- 107 til Baltikum
Vil du høre flere fortællinger fra kvinder i uniform, kan vi anbefale dig at lytte med på DRs Podcastserie: