Simple klapskiver gjorde en forskel 

Instruktørerne stod af og til i situationer, hvor de måtte improvisere. Thor nævner som eksempel, at uddannelsen i starten måtte gennemført uden løs ammunition. 

”Det gav udfordringer i at synliggøre vigtigheden af ild og bevægelse, når vi trænede angreb og kamp i by og skov. Vi måtte gå i tænkeboks og fik de ukrainske soldater til at lave nogle klapskiver, der skulle være deres fjender i den efterfølgende uddannelse. Klapskiverne blev lavet af et par lægter og en figur og med en kontravægt og 40-50 meter snor, der var bundet i, så den kunne rejses og sænkes. Så når skiven blev rejst, så var det en fjendtlig skytte, der beskød dem, og så skulle de alt efter afstanden til fjenden enten falde ned eller gå på.” 

Med klapskiverne kunne man samtidig indlære noget helt andet, nemlig førstehjælp. Hvis en soldat ikke gik i dækning, når afstanden til en pludseligt rejst skive krævede det, blev han erklæret ”såret”, og det ramte mange i starten, hvilket blev til vigtig læring. 

”Klapskiverne gjorde arbejdet rigtig godt, og de ukrainske delingsførere og gruppeførere fik deres sag for, og soldaterne kunne se, hvad der gav dem en chance for at løse opgaverne og tilmed komme ud af sammenstødene med fjende med livet i behold,” siger Thor.  

Hurtig hjælp til sårede 

Ukrainerne har siden 2015 konstant haft otte brigader ved fronten i øst, hvor de blev udskiftet hvert halve år og sendt retur til deres garnisonsbyer, hvor hovedparten af træningen så er foregået.  

”De var meget motiverede, rigtig dygtige til alt hvad der hedder forsvar,” siger Thor. 

”Soldaterne har været flere gange ude ved fronten, så de ved, hvad de snakker om, så der kan man spare at bytte informationer.” 

Frontsoldaternes egne ønsker har i høj grad påvirket indholdet i de forskellige træninger.  

”De fortæller hurtigt, hvad de bøvler med.” 

Thor fremhæver et enkelt eksempel, som har gjort en forskel siden, nemlig indsatsen for sårede ved fronten. Her kunne der tidligere gå tid – for lang tid – før den sårede blev hentet ud og kom i behandling. Sideløbende med påvirkning af den ukrainske hærledelse kørte Orbitals instruktører derfor grundige kurser i førstehjælp – ”taktisk sanitetstjeneste”. 

”Ledelsen kunne godt se, det skulle optimeres, og så trænede vi som i Danmark, simpelthen et førstehjælpskursus, først teori, så forskellige momenter med cases som bliver sminket, og så afprøver man alt som skudsår, stiksår, granatsplinter, øjenskader og så videre, og endelig hjerte-lungeredning på nogen, der er ved at forbløde. ” 

”Deres behandling af sårede bag fronten bliver stadigt bedre, og nu har de også oprettet operationsstuer tæt på fronten og sygetransporttog til dem, der skal længere bagud.” 

”Man får jo en meget mere motiveret soldat, når den menige ved, at hvis han får sprængt en fod af, så ryger han inden for X antal minutter til transport til et hospital.” 

Droner og information 

På et lidt højere plan har Operation ORBITAL også undervist ukrainerne i Battle Space Management, hvor Thor har deltaget. Det er kurser, der lærte dem at holde droner, fly og helikoptere adskilt og samtidig være af vejen for artilleriets granater. 

Netop ukrainernes brug af droner i alle størrelser fremhæver han som unik, ikke mindst i sammenhæng med et væld af informationsnetværk: 

”De har jo også været hjulpet meget af en million forskellige informationsgrupper, hvor den civile befolkning melder ind, hvad de ser, så man hele tiden ved, hvem kommer kørende på hvilke veje og med hvad.” 

Samtidig ser han den russiske tilgang i krigens første måneder som en kæmpe fejltagelse: 

”De troede nonchalant, at de lige kunne køre ind til borgmesterens kontor i alle byer i Ukraine inden klokken ti, hive det ukrainske flag ned og hive det russiske flag op og tage et billede og sende til det Kreml og sige: Nu er opgaven løst.” 

”Ukrainerne har klaret det mod en russisk hær, som på papiret burde være dem ti gange overlegen. Og de er meget fleksible til at blive indsat i et nyt område, en ny by, en ny skov.” 

Thor hører i dag til Slesvigske Fodregiment. Han følger blandt andet med i udviklingen gennem gamle kontakter i det ukrainske. Han reflekterer gerne over, hvilken forskel han var med til at gøre i operation Orbital. 

”Vigtigt for mig var, at når de kom med noget, de gerne ville uddannes i, så gjorde vi alt, hvad vi kunne, for at det gik hurtigt.” 

”Jeg mener at vi bestemt havde succes med vores samarbejde med ukrainerne helt til sidste dag. Det, de spurgte om, det leverede vi.” 

”Vi har haft en finger med i spillet. Den bold, vi satte i gang med at rulle, den ruller de videre med. Vi kan se, det virker.”